Politiet: Dræbt 17-årig er ikke kendt som bandemedlem
Den 17-årige dreng, der søndag aften blev skuddræbt i Tingbjerg, er ikke kendt som bandemedlen, oplyser Københavns Politi, der efterlyser vidner til drabet.
- Vi mener ikke umiddelbart, at drabet skal sættes i forbindelse med den igangværende bandekonflikt, oplyser politikommissær Steffen Thaaning Steffensen, Afdelingen for organiseret kriminalitet, i en pressemeddelelse.
- Den unge mand, der blev dræbt, er ikke kendt som et medlem af nogen gruppering. Han har personlige relationer til medlemmer af både LTF og Tingbjerggruppen, men det er vel ret naturligt for et ungt menneske, der bor i området, siger Steffen Thaaning Steffensen.
- Jeg ønsker ikke at komme nærmere ind på, hvad der eventuelt så kan ligge til grund for drabet, siger Steffen Thaaning Steffensen.
Københavns Politi efterlyser vidner til skyderiet, hvor den 17-årige dreng blev ramt af to skud i hovedet - affyret af ukendte gerningsmænd, som politiet nu er på jagt efter.
- Som vi har fået oplyst, sidder der en tre-fire personer, herunder den dræbte, da gerningsmanden ankommer. Derfor er der nogen, der ved noget - og dem vil vi meget gerne tale med, siger Steffen Thaaning Steffensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub