Politiet: Dreng blev forsøgt kørt ihjel med bil
18-årig bilist sigtes for at ville slå to år yngre dreng ihjel ved påkørsel på parkeringsplads i Aabenraa
En dreng på 16 år blev tidligt fredag morgen forsøgt dræbt på en parkeringsplads i Aabenraa, mener politiet.
Det skete, da en ung bilist med vilje kørte ham ned, påstår politiet, der har sigtet bilisten for forsøg på manddrab.
Den 16-åriges tilstand betegnes som kritisk, men stabil. Han har fået alvorlige kvæstelser, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Manden ved rattet er 18 år.
En anklager har fredag eftermiddag bedt en dommer i Sønderborg om at varetægtsfængsle ham.
Ønsket er blevet efterkommet, og bilisten skal være frihedsberøvet frem til 27. marts, oplyser politi.
Påkørslen er sket cirka klokken halv fire på en parkeringsplads på Frueløkke i Aabenraa.
Med henvisning til, at grundlovsforhøret er foregået bag lukkede døre, ønsker politiet ikke at give oplysninger om et muligt motiv eller andre detaljer.
Bilisten har besluttet ikke at appellere kendelsen om fængsling til landsretten.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned