Han har været tiltalt for at bedrage de to ejere af Café Vanilla på Torvet i Køge.
De to mænd var tiltalt for forsøg på bestikkelse af Tommy Kamp, men efter protester fra de to mænds forsvarere har anklagemyndigheden nu slået en kolbøtte.
Tommy Kamps forsvarer, Henrik Stagetorn, siger om afgørelsen:
- Min klient er selvfølgelig glad for beslutningen, men det ville have været rart, hvis den var kommet noget tidligere. Han har hele tiden sagt, at han ikke har gjort noget ulovligt, siger Henrik Stagetorn.
- Den indflydelse, som politiet har tillagt ham, har ikke hold i virkeligheden, siger han.
Det var i november sidste år, at Midt- og Vestsjællands Politi rejste tiltale i den usædvanlige sag.
Tommy Kamp, der var formand for socialdemokraterne i Køge, modtog gaver og lod sig beværte i rigt mål på caféen. De to ejere håbede på den måde at sikre sig retten til udeservering, mente politiet.
Men der er ikke tale om bestikkelse, har forsvarerne i sagen påpeget over for politiet.
Det var planen, at Henrik Sass Larsen skulle have vidnet i sagen.
Henrik Sass Larsen siger til Ritzau, at han vil have tid til at sætte sig ind i begrundelsen for, hvorfor anklagemyndigheden har besluttet at stoppe straffesagen mod hans tidligere ven Tommy Kamp, før han vil udtale sig om sagen.
Ifølge Ekstra Bladet har Tommy Kamp besluttet, at der kommer en ny retssag med de samme aktører.
- Jeg vil køre sagen i bund og tager nu skridt til at stævne de to caféejere for injurier, siger han til avisen.
Tommy Kamp har bedt sin advokat, Henrik Stagetorn, om at tage de nødvendige skridt.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde