Politiet efterforsker dødsfald i Valby
Politiet undersøger mistænkeligt dødsfald på Isfuglestien i Valby tirsdag. Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix
Omstændighederne ved et dødsfald i Valby har fået politiet til at efterforske det.
Københavns Politi er fortsat ved at undersøge et dødsfald ved Isfuglestien i Valby, som det modtog en anmeldelse om klokken 12.38 tirsdag.
Det oplyser vagtchef Jonathan Wald til Ekstra Bladet.
- Der er nogle omstændigheder ved dødsfaldet, der gør, at vi gerne vil undersøge det nærmere, siger han.
Han kan ikke komme nærmere ind på sagens indhold, fordi efterforskningen ikke er afsluttet endnu.
Ifølge B.T.'s oplysninger er der tale om en 55-årig mand.
Over for mediet vil vagtchefen ikke beskrive omstændighederne som "mistænkelige".
- Men det er vores opgave at klargøre hændelsesforløbet, når man finder en død person, hvor man ikke umiddelbart kan se dødsårsagen, siger Jonathan Wald til B.T.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker