Politiet efterforsker mulig voldtægt af ung kvinde i togvogn
Nordsjællands Politi undersøgte lørdag morgen en anmeldelse om en voldtægt i en togvogn på Helsingør Station. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Klokken 06.40 lørdag morgen modtog Nordsjællands Politi en anmeldelse om voldtægt i en togvogn i Helsingør.
Nordsjællands Politi var lørdag morgen til stede i en togvogn på Helsingør Station, hvor det undersøgte en anmeldelse om voldtægt af en ung kvinde.
Klokken 11.34 oplyser politiet på det sociale medie X, at det er færdig med undersøgelserne på Helsingør Station, men at efterforskningen af hændelsen fortsætter.
Ingen er anholdt i sagen.
Daniel Cunneely, der er vagtchef i Nordsjællands Politi, oplyser, at politiet fik anmeldelse om voldtægten klokken 06.40.
Toget holdt derefter stille på Helsingør Station i flere timer, mens politiet undersøgte togvognen.
Politiet skriver på X, at det lørdag formiddag ikke kan oplyse yderligere om hændelsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned