Politiet rykkede mandag aften ud til en ny skudepisode i København. Denne gang i Københavns Nordvestkvarter, hvor ukendte gerningsmænd har affyret mindst to skud.
- Der er umiddelbart ingen, der er blevet ramt af skuddene, fortæller den centrale efterforskningsleder hos Københavns Politi, Gunnar Nørager.
Vidner har fortalt politiet, at to grupperinger tilsyneladende stødte sammen på Peter Ipsens Allé, der er en sidegade til Frederikssundsvej. Mindst to skud blev affyret, og politiet leder efter tomme patronhylstre i området.
Aftenens skyderi på Peter Ipsens Allé kommer i kølvandet på en række lignende episoder i Tingbjerg, Skovlunde og Bagsværd.
I sagen fra Bagsværd blev to mænd skudt i benene af ukendte gerningsmænd i området ved Værebroparken. Begge skudofre er uden for livsfare.
Københavns Vestegns Politi besluttede mandag aften at indføre visitationszone i området omkring Værebroparken, der gennem længere tid har været plaget af uroligheder. Visitationszonen gælder i første omgang frem til den 1. februar.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde