Politiet efterforsker skudepisode i Brøndby
Københavns Vestegns Politi har fredagen igennem været talstærkt til stede i området omkring Nykær i Brøndby efter en skudepisode. Ingen er blevet ramt af skud. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Flere patruljer rykkede ud til Brøndby efter anmeldelse om skud fredag morgen. Politiet er massivt til stede.
Politiet har hele fredag været talstærkt til stede omkring Nykær i Brøndby, efter at der om morgenen blev affyret skud i området.
Anmeldelsen om skyderiet kom klokken 07.35. Der er ingen meldinger om tilskadekomne.
Det oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.
Kort efter politiets udrykning blev en mand anholdt. Politiet undersøgte hans rolle i sagen, men klokken 15.15 melder Københavns Vestegns Politi på Twitter at manden er løsladt.
Nykær er en vej, der løber gennem Brøndby parallelt med Roskildevej. Der er en del boligblokke i området.
Ritzau Scanpix' fotograf på stedet fortalte fredag morgen, at hele Nykær var blevet afspærret. Adskillige patruljebiler samt flere hundepatruljer ankom til stedet i løbet af formiddagen.
Fredag eftermiddag er politiet stadig i gang med at undersøge området.
Politiet vil gerne tale med vidner, der måtte have set eller hørt noget mistænkeligt i området fredag morgen.
Blandt andet vil man gerne tale med en mand i mørkt tøj, som omkring tidspunktet for anmeldelsen blev set cykle fra Nykær mod Brøndbyøstervej.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde