Politiet efterforsker skyderi mod bil i Høje-Taastrup
Politiet efterforsker skud, der onsdag aften blev affyret mod en bil på Helgehøj Allé i Høje-Taastrup. Foto: Www.colourbox.com/arkiv/Free
Free/Www.colourbox.com/arkiv
Der blev onsdag aften skudt flere gange mod en bil i Høje-Taastrup. Personen i bilen er ikke ramt.
Politiet efterforsker en række skud, der onsdag aften blev affyret mod en bil på Helgehøj Allé i Høje-Taastrup. Det oplyser vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Søren Enemark.
- Der var én person til stede i bilen, og han er ikke ramt. Han er lige nu til afhøring, siger vagtchefen omkring klokken et natten til torsdag.
- Vi ved ikke, hvor mange skud der er afgivet. Teknikerne arbejder stadig på stedet, tilføjer han.
Natten til torsdag pågår efterforskningen af skudepisoden fortsat.
Ifølge vagtchef Søren Enemark er det endnu for tidligt at sige, om hændelsen er banderelateret.
Til Ekstra Bladet fortalte vagtchef Brian Munch tidligere onsdag aften, at politiet "er i gang" ved Skats bygninger, der ligger på Helgehøj Allé.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker