Politiet efterforsker voldtægt i Kongens Have
En kvinde har anmeldt en voldtægt, som skulle være foregået i Kongens Have i København natten til fredag den 18. juni. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Fredag morgen har politiet endnu ikke anholdt den formodede gerningsmand.
Tidligt fredag morgen gik en ung kvinde ind i Kongens Have i København i selskab med en mand. Fredag morgen arbejder Københavns Politi i haven, for kvinden har nemlig anmeldt manden for voldtægt.
Hos Københavns Politi oplyser central efterforskningsleder Anders Frederiksen, at man modtog anmeldelsen klokken 04.47. I første omgang fik politiet kvinden til at udpege gerningsstedet.
- Det er sket i den nordvestlige del af parken, altså den del, der ligger op mod Livgardens kaserne, fortæller Anders Frederiksen.
Kongens Have er den centrale park i København, som ud over gardekasernen også rummer Rosenborg Slot.
Dele af haven har siden gerningstidspunktet været afspærret, mens politiets teknikere har arbejdet på stedet.
Anders Frederiksen fortæller, at kvinden fredag morgen bliver afhørt af politiet. Den mistænkte er endnu ikke pågrebet.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde