Politiet efterlyser 84-årig kvinde

Offentliggjort Sidst opdateret

En 84-årig kvinde forlod i nat plejehjemmet Rosenvang på Sankelmarksvej i Vordingborg, og derfor efterlyser politiet nu kvinden.

Det er uvist, præcis hvor den 84-årige forlod plejehjemmet. Omkring midnat lå hun i sin seng, men klokken halv fem blev det opdaget, at hun var væk, skriver P4 Sjælland.

Det vides ikke, hvilket tøj kvinden bærer. Men hun har gråt hår og bruger rollator.