Politiet efterlyser bilist efter påkørsel af teenagere
To 14-årige piger blev påkørt af en bil mellem Hobro og Hadsund mandag eftermiddag. Politiet søger vidne.
Nordjyllands Politi efterlyser føreren af en bil med trailer, som mandag eftermiddag kørte mod øst ad Ouevej mellem Hobro og Hadsund.
Bilisten blev overhalet kort før klokken 18.
I den forbindelse ramte en anden bilist - bilisten, der foretog overhalingen - to 14-årige piger, der gik på vejen. Den ene blev alvorligt kvæstet.
- Det er mørkt på det tidspunkt, og bilisten, der bliver overhalet, opdager formentlig ikke, at der sker en ulykke.
- Men vi vil meget gerne tale med ham eller hende, siger vagtchef Jesper Sørensen fra Nordjyllands Politi.
Bilisten, der ramte de to piger, er en 59-årig mand. Ham har politiet afhørt.
Politiet fik anmeldelsen om ulykken klokken 17.54.
Efter ulykken blev den ene pige i kritisk tilstand fløjet med helikopter til Aarhus Universitetshospital i Skejby. Den anden blev i ambulance kørt til Aalborg Sygehus og var ikke umiddelbart i kritisk tilstand.
De pårørende til de to piger er blevet underrettet.
Føreren af den bil med trailer, som politiet efterlyser, bedes kontakte Nordjyllands Politi på telefonnummer 114.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned