Politiet efterlyser blå stationcar efter skyderi i Holbæk
Tirsdag aften klokken ni blev der ifølge Midt- og Vestsjællands Politi affyret skud ved boligkomplekset Ladegårdsparken i Holbæk. Billedet er et arkivfoto af Ladegårdsparken fra 2001. Foto: Henrik Ole Jensen/arkiv/Ritzau Scanpix
Henrik Ole Jensen/arkiv/Ritzau Scanpix
En mand skød tirsdag aften ud af en bilrude og ramte en 19-årig mand i skulderen i Holbæk.
En mand skød tirsdag aften i Holbæk ud af en bilrude målrettet efter en 19-årig mand, der blev ramt i skulderen.
Det oplyser Midt- og Vestsjælland i en pressemeddelelse natten til onsdag.
Den 19-årige er uden for livsfare og er blevet udskrevet fra hospitalet.
To mænd i en bil var involveret i episoden. Den ene af mændene skød altså målrettet efter offeret ud gennem bilruden, oplyser politiet.
Politiet efterlyser en blå Ford stationcar på såkaldte papegøjeplader.
Klokken 21.01 modtog politiet en anmeldelse om skud ved boligkomplekset Ladegårdsparken i Holbæk. Ifølge politiet fandt betjentene på stedet den 19-årige mand ramt i kroppen af skud.
- Området i Ladegårdsparken Vest er afspærret med henblik på tekniske undersøgelser i anledning af skudepisoden, lød det tirsdag aften.
Politiet har ved tekniske undersøgelser på gerningsstedet fundet både patronhylstre og et skudhul i en parkeret bil.
Den eftersøgte bil kørte efter skudepisoden fra Ladegårdsparken Vest mod Gl. Ringstedvej, hvor den forsvandt i en ukendt retning.
Det står ikke klart, under hvilke nærmere omstændigheder skuddene er faldet. Det er heller ikke op lyst, hvor mange skud der er affyret.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde