Den fange, der torsdag i sidste uge flygtede fra det lukkede afsnit på Sct. Hans Hospital i Roskilde er, Lars Plougmann Buchwald, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi. Han færdes ofte i bandemiljøet omkring rockergruppen Bandidos og betegnes som farlig.
Politiet udsendte tirsdag en officiel efterlysning på manden, der er varetægtsfængslet for drabsforsøg den 10. november sidste år, hvor en mand blev ramt af skud foran fitnesscentret Equinox Fitness på Gl. Køge Landevej i København. Også en anden mand er fængslet i sagen. De to venter på at komme for retten i 2010. Offeret har forbindelse til gruppen Black Cobra.
Lars Plougmann Buchwald er 26 år. Han er 182 centimeter høj og beskrives som kraftig af bygning og muskuløs. Han har mellemblond "pomadehår", dvs. kort i siderne og langt i toppen. Han har ingen synlige tatoveringer.
Den flygtede fange har tidligere boet i Sverige, oplyser politiet.
Folk, der har oplysninger om sagen, kan kontakte drabsafdelingen hos Københavns Politi.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned