Politiet i Århus efterlyser en flugtbilist, der lørdag aften påkørte en 49-årig kvinde i byen Hasselager ved Århus. Bilisten har formentlig kørt i en sort varevogn, oplyser politiet.
Selv om ulykken skete lørdag ved 23-tiden, er det først mandag eftermiddag, at politiet efterlyser flugtbilisten. Kvinden kunne i første omgang ikke afhøres, så politiet vidste ikke, hvad der var sket, fortæller vagtchefen.
- Hun var beruset og blev fundet af en forbipasserende mand. Hun kunne ikke forklare omstændighederne ved ulykken, siger vagtchefen.
Kvinden er indlagt med flere brud på kroppen, men er uden for livsfare. Politiet hører gerne fra vidner, der har set noget ved Kolt Østervej 25 i nærheden af en Fakta-forretning.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker