Politiet i Ringsted har nu offentliggjort billeder for at få anholdt den mand, der den 10. februar begik ulovlig tvang og seksuelle overgreb på to unge piger i Ringsted.
Manden kontaktede også seks andre kvinder i området samme dag, men i disse tilfælde nåede der ikke at ske noget ulovligt.
Billederne er fra Ringsted Outlet den pågældende dag, og manden er med sikkerhed genkendt af nogle af kvinderne, oplyser politiet.
Fra morgenstunden samlede manden en 17-årig pige op på Næstved Station. Han ville køre hende til Ringsted, men fortsatte i stedet ad motorvejen mod København.
På et øde sted standsede han og forlangte seksuelle ydelser af kvinden, inden han om eftermiddagen kørte tilbage til Ringsted og satte hende af ved stationen.
Den anden pige på 20 år blev taget op klokken 20.30 om aftenen, da hun ventede på en bybus ved Ringsted Station.
I stedet for at give hende kørelejlighed hjem, som han lovede, fortsatte han til Næstved trods pigens gentagne anmodninger om at blive sat af.
Undervejs tilbage standsede han op flere gange og forlangte seksuelle ydelser for at køre videre. Kvinden blev først sat af igen klokken 23.
I begge tilfælde er der ifølge politiet tale om både frihedsberøvelse og seksuelle overgreb.
Efter omtale af sagen er politiet blevet kontaktet af yderligere seks kvinder, der samme dag blev kontaktet af manden på gaden.
Politiet går ud fra, at der er tale om den samme mand og vil gerne høre fra folk, der har set ham.
Han beskrives som 30-40 år, 175-190 centimeter høj og spinkel med smalt ansigt. Kvinderne har forklaret, at han er arabisk af udseende og har en karakteristisk næse med en bue på næseryggen.
Bilen, han kørte i, var formentlig en mørkeblå Peugeot.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde