Politiet efterlyser ofre for hypnotisør i Rødovre
Københavns Vestegns Politi efterlyser mulige ofre for en hypnotisør fra Rødovre, der er anklaget for at have seksuelt misbrugt en klient. Arkivfoto. Foto: Free/Colourbox
Free/Colourbox
Flere kvinder har henvendt sig til politiet, efter at sag om hypnotisørs mulige overgreb er kommet frem.
Flere kvinder kan være indblandet i en sag om en hypnotisør fra Rødovre, der angiveligt har begået seksuelle overgreb på en række af sine klienter.
Det mener Københavns Vestegns Politi, der nu beder hypnotisørens mulige ofre om at komme frem med deres historier.
I begyndelsen af december kom det frem, at den 42-årige hypnotisør er sigtet for at have seksuelt misbrugt en pige på 16 år mindst otte gange, mens hun var i behandling på hans nu nedlagte klinik Hypnotic i Rødovre.
Herefter har politiet modtaget flere henvendelser fra i alt seks kvinder, der fortæller om lignende oplevelser.
Politiet ønsker derfor at få så mange anklager som muligt frem i lyset, før de går videre med sagen.
Det fortæller politikommissær Hans Christian Tonnesen.
- Det betyder, at vi lige skal afslutte efterforskningen, siger han.
- Der var jo kun én sag fra starten, men da der nu er flere, så er vi nødt til at få afhørt de foreløbig seks kvinder. Det sker med henblik på at konstatere, hvorvidt der skal rejses tiltale mod ham for de forhold.
Politikommissæren forventer, at efterlysningen vil føre til flere henvendelser.
Hypnotisøren er sigtet for fra juli 2015 til juni i år at have misbrugt den 16-årige pige til anden kønslig omgang end samleje, blandt andet oralsex.
Hans anklage går på overtrædelse af straffelovens paragraf 220, der retter sig mod personer, der "ved groft misbrug af en persons arbejdsmæssige, økonomiske eller behandlings- eller plejemæssige afhængighed skaffer sig samleje med den pågældende".
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned