Politiet efterlyser øjenvidner efter overfald på Hertha-fan
En 20-årig mand er indlagt på hospitalet, efter at han blev sparket flere gange i hovedet af brøndbyfans.
Efter at Brøndby havde slået tyske Hertha Berlin ud af kvalifikationen til Europa League torsdag, blev en 20-årig tysk fodboldfan overfaldet af en gruppe brøndbyfans foran Brøndby Stadion.
Den 20-årige mand har det efter omstændighederne godt, oplyser Københavns Vestegns Politi.
Episoden fandt sted klokken 23.30 på parkeringsrække 13 ved Brøndby Stadion.
- Det er i perioden lige efter kampen, mens de to holds tilhængere var ved at forlade stadion, så der er en del mennesker i området på gerningstidspunktet, siger vagtchef Jens Møller.
Den tyske fan fulgtes med sine tre venner, da en gruppe på mellem syv og ni yngre brøndbyfans råbte efter dem.
Tyskerne råbte tilbage, hvorefter gruppen af brøndbyfans gik til angreb.
Den tyske tilhænger blev sparket gentagne gange i hovedet, hvorefter han mistede bevidstheden.
Den 20-årige mand blev bragt til Rigshospitalet med skader i hovedet.
- Der er et vidne, som ser det, og han melder det til politiet. Han fortæller, at der er flere, der råber brøndbyfansene an, hvorefter de stikker af, så nogen må have set noget, siger Jens Møller.
Københavns Vestegns Politi er på nuværende tidspunkt i gang med at afhøre vidner, oplyser politikommissær Ole Nielsen.
- Vi vil også meget gerne høre fra folk, der har set det, siger han.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde