Politiet efterlyser vidne efter stenkast
Politiet efterlyser nu et vidne, der kan ligge inde med oplysninger om et muligt stenkast fra en motorvejsbro i Nordsjælland. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En 44-årig mand slap med livet i behold, efter at hans bil torsdag aften blev ramt af muligvis en sten.
Politiet efterlyser et vidne, der kan ligge inde med oplysninger om et muligt stenkast fra en motorvejsbro i Nordsjælland.
Det oplyser Nordsjællands Politi.
Torsdag aften blev en bil på Helsingørmotorvejen omkring afkørsel fem ved Humlebæk ramt af en hård genstand, som formentlig var en sten, der blev kastet fra en motorvejsbro.
Et vidne har set en person komme gående væk fra motorvejen. Personen beskrives som en dreng, mellem 13 og 15 år, 160 til 165 høj og almindelig af bygning. Han har mørkblond hår, og pæne ansigtstræk.
Personen medbragte en rygsæk.
- Vi har ingen indikationer på, at det er gerningsmanden, understreger Henriette Døssing, talsmand ved Nordsjællands Politi.
Bilisten, der er en 44-årig mand fra Helsingør, slap uskadt fra hændelsen, men bilens forrude revnede, og der kom en stor bule på bilens tag.
Politiet mener, at bilen blev ramt af muligvis en sten på størrelse med et hønseæg eller en tennisbold.
Hvis man har oplysninger i sagen, kan Nordsjællands Politi kontaktes telefon 114.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker