Politiet efterlyser vidner til skyderi mod bil i Ishøj
To eller tre skud blev affyret sent mandag aften i Ishøj. Politiet kender endnu ikke motivet bag.
Politiet leder tirsdag efter vidner, der kan kaste lys over en skudepisode i Ishøj sent mandag aften.
Efterforskningen peger på, at der blev skudt to eller tre gange mod en personbil, men motivet er stadig ukendt. Ingen er dog blevet ramt, oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.
- Vi vil meget gerne tale med vidner, der før eller efter skyderiet har set noget mistænkeligt i området, siger politikommissær Ole Nielsen i meddelelsen.
Det drejer sig om området ved Ågården 64 i Ishøj.
Politiet modtog klokken 23.14 en anmeldelse fra en person, der havde hørt skud i området.
En sort Volkswagen Golf blev ramt af to skud. Føreren i bilen slap dog uskadt fra episoden. Der er tale om en 22-årig mand, der ikke i forvejen er kendt af politiet.
En anden mørk Volkswagen kørte umiddelbart efter skudepisoden fra gerningsstedet i en ukendt retning.
Allerede i kølvandet på skuddene opfordrede politiet mulige vidner til at stå frem med oplysninger. Der er ingen anholdte i sagen endnu.
Politiet har undersøgt området og har i en periode natten til tirsdag afspærret en del af Ishøj Boulevard i området omkring Ågården.
Den mobile politistation vil frem til klokken 18 tirsdag være i området, så borgere kan tage fat i betjente direkte, hvis de har enten oplysninger eller spørgsmål.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet