Politiet efterlyser vidner

Arkivfoto. Foto: Anders Knudsen/Arkivfoto

Bilist påkørte knallertkører og stak efterfølgende af.

Offentliggjort Sidst opdateret

Politiet har ikke mange spor at gå efter i en sag om en yngre knallertkører, der i torsdags, altså 9. juli, blev påkørt på Stovby Ringvej i Væggerløse. Ordensmagten beder derfor nu om hjælp.

Episoden fandt sted omkring klokken 19.15, hvor den 17-årige knallertkører, som kommer fra Nykøbing, kom kørende ad vejen og pludselig blev påkørt bagfra af en bil, så han væltede.

Lokalpolitiet oplyser, at manden ikke kom nævneværdigt til skade ved påkørslen, men den efterlod ham alligevel så chokeret, at han ikke registrerede hverken farve, mærke eller nummerplade på bilen, som efter påkørslen gassede op og tog flugten.

Politiet opfordrer eventuelle vidner på stedet eller andre, der måtte have været i området og har lagt mærke til en bil, der kørte hurtigt eller på anden måde mistænkeligt, til at henvende sig.