Politiet efterlyser voldsmænd fra video på nettet
Østjyllands Politi efterlyser vidner og gerningsmænd til et overfald på Strøget i Ryesgade i Aarhus C. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Myndighederne blev opmærksomme på et overfald, efter at en borger henvendte sig om en video på sociale medier.
Søndag aften efterlyser Østjyllands Politi både gerningsmænd og vidner til et overfald, der er sket i det centrale Aarhus.
Gerningstidspunktet er uvist, da politiet ikke kendte til videoen eller episoden, før en borger henvendte sig efter at have set den på nettet.
På videoen kan man se to unge mænd, der er aggressive og råber ad en mand, der går tæt på banegården i Aarhus.
- Fyr ham, fyr ham, råber den person, der også filmer episoden.
Det er mørkt, da de unge mænd nærmer sig - hvad der ligner - en ældre mand i en lys jakke, og som er på vej over et fodgængerfelt.
Den ene gerningsmand skubber manden hårdt i ryggen, mens den anden senere slår ham i hovedet med en knyttet næve. Til sidst i videoen falder manden om, og ligger på asfalten.
- Østjyllands Politi hører meget gerne fra vidner, der har oplysninger om episoden, eller som har en formodning om, hvem gerningsmændene er, skriver politiet i en pressemeddelelse.
Begge gerningsmænd beskrives som værende mellem 18 og 25 år og af anden etnisk oprindelse end dansk.
Den ene er cirka 180 centimeter høj og kraftig af bygning, han var iført mørk jakke, sort trøje og sorte bukser under episoden.
Den anden havde kasket på, sort jakke med hvidt print på ryggen, sorte bukser og hvide sko.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker