Politiet eftersøger ung gaderøver efter knivstik i Valby
Politiet arbejder torsdag morgen på Valby Station, efter at en 31-årig mand blev stukket ned i området. Billedet er fra en tidligere politiaktion på Valby Station. Foto: Jeppe Bjørn Vejlø/Ritzau Scanpix
En 31-årig mand blev natten til torsdag stukket med kniv i det, som politiet formoder var et gaderøveri.
En 31-årig mand er blevet indlagt på hospitalet, efter at han natten til torsdag blev stukket ned i Valby i forbindelse med det, som politiet formoder var et mislykket gaderøveri.
Det oplyser Dyre Sønnicksen, vagtchef ved Københavns Politi, til Ritzau.
Sønnicksen fortæller, at den 31-årige mand blev fundet på gaden af en person, som ringede til politiet.
Episoden gjorde, at tog natten igennem ikke har kunnet stoppe på Valby Station.
Københavns Politi er også stadig til stede og arbejder på stationen.
Det er imidlertid tidligt torsdag morgen endnu ikke lykkedes at anholde nogen i sagen.
Sønnicksen fortæller, at politiet formoder, at der er tale om et gaderøveri, som gik galt.
Den 31-årige mand har beskrevet gerningsmanden som en dreng mellem 15 og 17 år og afrikansk af udseende.
Han var iført en sort kasket, en sort jakke med en hættetrøje op over kasketten, og han talte kun engelsk.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde