Politiet mener, at Lisa Sofie Engelhardt Andersens eksmand kvalte sin tidligere kone den 22. december.
Det kom frem, da den 48-årige mand søndag for anden gang blev fremstillet i grundlovsforhør i retten i Glostrup. Politiet vil have manden, der er sigtet for drab, varetægtsfængslet.
Lige som under det første grundlovsforhør for tre dage siden nægter manden sig skyldig.
Grundlovsforhøret foregik for lukkede døre, men inden dørlukningen blev sigtelsen læst op i retten.
Af den fremgår det, at politiet mener, at Lisa Sofie Andersen blev dræbt den 22. december mellem klokken 16.10 og klokken 20.35. Dødsårsagen er ifølge politiet kvælning.
Da manden første gang var i grundlovsforhør torsdag, manglede liget. Men politiet føler sig overbevist om, at et kvindelig, der blev fundet nedgravet i Herlev sent lørdag, er Lisa Sofie Andersen. Resultatet af en obduktion ventes senere søndag.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde