Politiet er på bar bund i voldtægtssag fra karneval
Det tyder på, at politiet i Aalborg næppe får opklaret sagen om en påstået voldtægt mod en 19-årig kvinde under det store karneval i byen lørdag.
Efterforskernes eneste mulighed for at komme videre med sagen er, hvis den retsmedicinske undersøgelse af den 19-årige afslører brugbare spor.
- Nu venter vi lige og hører, hvad retsmedicineren siger efter undersøgelsen. Det er normal procedure, siger vagtchef Åge Pedersen fra Nordjyllands Politi.
Den 19-årige kvinde mener at være blevet voldtaget, men hun har ikke kunnet bistå politiet i efterforskningen.
- Hun har været så fuld, at hun ikke kan fortælle os noget om episoden. Hun kan hverken give et signalement eller et gerningssted, siger Åge Pedersen.
Samtidig har politiet ikke modtaget nogen henvendelser fra eventuelle vidner.
Omkring 30 personer blev anholdt i forbindelse med karnevalet, der er Nordeuropas største. Størstedelen af anholdelserne omhandlede gadeuorden, men der var også tilfælde af vold.
Blandt andet blev en politibetjent tildelt en skalle ved Vesterbro Bodega, hvor der var slagsmål. Det resulterede i en sigtelse for vold mod tjenestemand i funktion.
Ved sidste års karneval anholdt politiet i alt 19 personer.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde