Politiet er tavs om anholdelse i drabssag
En mand, der færdes i misbrugsmiljøet i Aarhus, skal være anholdt for et drab tidligere på måneden.
Det beretter ekstrabladet.dk onsdag, men chefen for efterforskningen ønsker ikke at be- eller afkræfte udviklingen i sagen.
- Vi har ingen kommentarer, siger vicepolitiinspektør Claus Danø i Østjyllands Politi til Ritzau.
Sagen drejer sig om drabet på den 57-årige Allan Holmbo Sørensen, der 5. august blev fundet død i en lejlighed på Teglværksgade.
Obduktionen viste, at Sørensen var blevet dræbt af skud, og det stemte med oplysninger fra vidner i området ved Vesterbro Torv, hvor der var blevet hørt skud.
Den afdøde mand boede alene i lejligheden.
Hans bil, en Ford Mondeo, var ude at køre både før og efter drabet, oplyser ekstrabladet.dk.
Derfor gennemgår betjente nu film fra et stort antal overvågningskameraer for at finde ud af, om bilen blev optaget.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned