Politiet er til stede i Aalborg efter knivstikkeri
En mand er fredag eftermiddag ramt af knivstikkeri. Han behandles på hospitalet og er i stabil tilstand.
En mand er tidligere fredag eftermiddag blevet ramt af knivstik på Tove Ditlevsens Vej i Aalborg.
Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Manden bliver behandlet på sygehuset og er i stabil tilstand, fortæller vagtchef Ole Buus i meddelelsen.
Politiet er til stede i området, hvor knivstikkeriet skete, i højere grad end de plejer for at skabe tryghed, lyder det.
Er man som borger utryg kan man henvende sig til politiet.
Nordjyllands Politi skriver også, at det for nuværende ikke kan oplyse noget om mistænkte eller motiv.
Men politiet understreger, at det melder ud, hvis der er yderligere information, som er relevant for borgerne.
Ved man noget om sagen, opfordrer politiet til, at man kontakter dem på telefonnummeret 114.
Politiet har for nuværende ikke yderligere kommentarer til sagen, fordi den stadig er under efterforskning.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde