Politiet er uden afgørende spor i drabssag fra Nakskov
I forbindelse med et drab i Nakskov vil politiet gerne høre fra folk, som har bemærket noget usædvanligt i området omkring Søndergade tirsdag eftermiddag. Foto: Scanpix/Ida Marie Odgaard/arkiv
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Politiet er overbevist om, at en 47-årig mand er dræbt, men kender hverken motiv eller dødsårsag.
En 47-årig mand blev tirsdag fundet død i en lejlighed på Søndergade i Nakskov.
- Der er omstændigheder, der gør, at vi er overbeviste om, at der er tale om et drab, siger vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Politiet modtog tirsdag eftermiddag 16.38 en anmeldelse om, at en mand var fundet livløs i lejligheden.
Da betjente ankom til stedet, fandt de den 47-årige død.
Søren Ravn-Nielsen kan onsdag eftermiddag ikke fortælle meget mere om sagen.
- Vi går meget grundigt frem i vores undersøgelser i et forsøg på at fastslå hændelsesforløbet og finde et muligt motiv, forklarer han.
Han kan heller ikke sige noget om, hvordan den 47-årige, der ikke var kendt af politiet i forvejen, er blevet dræbt. Det vil formentlig blive fastslået ved en obduktion torsdag
I forbindelse med drabet vil politiet meget gerne høre fra personer, der har bemærket noget usædvanligt i området omkring Søndergade fra tirsdag ved middagstid til klokken 16.30.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde