Politiet eskorterer aktivister ud af Mærsk-kontorer
Over 50 aktivister, herunder svenske Greta Thunberg, trængte ind på kontorer tilhørende et Mærsk-selskab.
Flere end 50 aktivister, herunder den svenske klimaaktivist Greta Thunberg, er tirsdag trængt ind på kontorer i København tilhørende Maersk Tanker, der er et af Mærsks datterselskaber.
Det skriver TV 2 Kosmopol.
Den Grønne Ungdomsbevægelse skriver i en pressemeddelelse, at den står bag, og at formålet er at sætte fokus på Mærsks rolle i klimakrisen. Aktivisterne har angiveligt i sinde at blive så længe som muligt.
Vicepolitiinspektør Simon Hansen fra Københavns Politi bekræfter, at en del demonstranter er dukket op på en erhvervsadresse på Holmbladsgade på Amager.
Anmeldelsen tikkede ind hos politiet klokken 09.40. Demonstranterne befandt sig både inden- og udenfor.
- Vi indledte en dialog med demonstranterne, for at finde ud af hvad de ville, siger vicepolitiinspektøren.
Samtidig er de blevet bedt om at forlade stedet.
- De personer, der ikke ville forlade bygningen frivilligt, bliver nu eskorteret ud, siger Simon Hansen kort efter klokken 11.
De, der eskorteres ud, sigtes for husfredskrænkelse, skriver politiet på det sociale medie X. Det fremgår ikke, hvor mange aktivister der er tale om.
/ritzau/
Seneste artikler
NFH storsejrede trods skadesdrama
Slidt og gammel arena skal have en overhaling
Jagter unge troldmænd til helt særlig forestilling
Butikstyv med speciel taske dømt
Kommunen kræver bedre spildevandsrensning: Nu nægter borgere at rette ind
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned