Politiet i Århus er angiveligt ved at optrævle en større narkosag fra Djursland og Århus, hvor bagmænd har handlet med store mængder amfetamin.
Mandag fik politiet fat i en 33-årig mand fra Grenaa, der menes at være bagmand til en stor del af handlen på Djursland, fortæller vicepolitikommissær Brian Voss Olsen fra Østjyllands Politi.
Den 33-årige mand var for blot to måneder siden indblandet i en stor trafikulykke i Homå nær Grenaa, hvor to mænd på 20 år mistede livet. Den 33-årige måtte selv en tur på sygehuset og blev efterfølgende sigtet for uagtsomt manddrab samt kørsel i narkopåvirket tilstand.
Politiet har foruden narkohandleren også anholdt hans 20-årige kæreste samt to formodede medgerningsmænd på 25 og 40 år.
De sigtes alle for omfattende handel med amfetamin. Alle fire fremstilles i grundlovsforhør i løbet af tirsdagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde