Politiet fanger tre unge efter røveri i Kiwi-butik
I en Kiwi-butik i det sydøstlige Aalborg truede en maskeret mand mandag med kniv og fik udleveret et beløb fra kassen. Tre unge på 18 og 21 år er anholdt. Arkivfoto. Foto: Free/Colourbox
Free/Colourbox
Et vidne så, hvor tre unge mænd løb hen efter supermarkedsrøveri i Aalborg. Efter få minutter var de anholdt.
En maskeret mand truede mandag eftermiddag en ekspedient i en Kiwi-butik i Aalborg med en kniv og fik udleveret kontanter fra kassen.
Efter røveriet forsvandt manden fra stedet sammen med to medgerningsmænd. Men de blev bemærket af et vidne, der ringede til politiet.
På baggrund af vidnets oplysninger kunne politiet få minutter efter røveriet anholde de tre mistænkte gerningsmænd i nærheden af butikken, der ligger på Nøhr Sørensens Vej i det sydøstlige Aalborg.
De havde stadig udbyttet fra røveriet på sig.
Der er tale om to 18-årige og en 21-årig mand, oplyser vagtchef Bent Højgaard, Nordjyllands Politi.
De tre unge ventes at blive stillet for en dommer tirsdag. Her vil politiet anmode om at få dem varetægtsfængslet.
Indtil da ønsker politiet ikke at oplyse mere om røveriet.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker