Politiet får i dag forstærkning i jagten på pyromanen fra Kongeleddet i Rødbyhavn.
I løbet af torsdagen kommer kriminalteknikere fra København til bebyggelsen for at hjælpe med de tekniske undersøgelser, og der bliver også tilført flere politifolk til opklaringsarbejdet fra den særlige afdeling for såkaldt personfarlig kriminalitet.
De skal hjælpe lokalpolitiet i Nakskov i efterforskningen af de mange uhyggelige påsatte brande i Kongeleddet. Så sent som onsdag aften og nat var der ikke færre end tre påsatte brande, og beboerne i to opgange måtte evakueres.
Se billeder fra aftenens brande her
Se video fra brandene her
Politiet har stadig ingen konkrete mistænkte i sagen, og derfor undersøger man en bred vifte af personkategorier.
- Vi har en del spor, som vi arbejdet på den seneste tid, og dem arbejder vi videre med for at se, om vi kan finde frem til gerningsmanden ad den vej. Derudover skal vi i dag sammen med kriminalteknisk afdeling fra København have undersøgt brandstederne. Samtidig vil vi foretage nogle flere forhøringer i området, fortæller vicepolitikommissær Bo von Würden fra lokalpolitiet i Nakskov.
En af de vinkler, politiet undersøger er, om gerningsmanden måske kan være mere eller mindre psykisk syg.
- Vi kigger i flere forskellige retninger, men det tyder i hvert fald på, at det er en person, som ikke har det helt godt.
- Det er svært at vide, hvad motivet er, for for de fleste af os virker det jo meget mystisk. Det kan være et signal om, at vedkommende gerne vil fanges, men det kan også være fordi, han gerne vil se brandbiler eller mere politi. Det kan være svært at sætte sig ind i vedkommendes tankegang, men vi må holde alle muligheder åbne, og det gør vi også, siger Bo von Würden.
Han oplyser også, at det ligeledes indgår i politiets efterforskning, om pyromanen kan have forbindelse til det nærliggende Kofoedsminde.
Noget tyder dog på, at der kan være tale om en beboer i Kongeleddet, idet de mange brande er blevet antændt i kælderrum, som er aflåste, og som det derfor kræver nøgle for at få adgang til.
Bo von Würden opfordrer i øvrigt folk til fortsat at kontakte politiet, hvis de ser eller hører noget mistænkeligt i området. I så fald skal man kontakte Nakskov Politi på telefon 54 92 14 48 eller 114.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde