Politiet må arbejde mere end reglerne foreskriver under klimatopmødet i København. Det har Arbejdstilsynet givet lov til. Dermed har politiet fået dispensation fra hviletidsreglerne for polititjenestemænd.
Arbejdstilsynet kan give dispensation fra reglerne i situationer, hvor der for eksempel er ganske særlige nationale forhold gældende.
Dispensationen gælder fra den 1. til den 23. december. Og gives blandt andet fordi, der er tale om den største sikkerhedsopgave for dansk politi nogensinde, skriver Arbejdstilsynet i et brev til Rigspolitiet.
- Arbejdstilsynet skal gøre opmærksom på, at selvom der gives dispensation, skal arbejdet i videst muligt omfang planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt, fremgår det af brevet.
Dispensationen er givet, fordi der blandt andet er tale om en begrænset periode, at den enkelte politimand for hver 24 timers skal have minimum otte timers hvile, og at der hele tiden vurderes, om det er muligt at give medarbejdere fri.
Godt 6500 betjente skal arbejde op til 16 timer i døgnet helt op til 14 dage i træk under topmødet.
Betjentenes vagtplaner under klimatopmødet er blevet stærkt kritiseret af lokale politiformænd.
Også Foreningen for forsvarsadvokater har udtrykt skepsis over de lange arbejdsdage, der kan påvirke betjentenes dømmekraft.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker