Politiet har i weekenden fået enkelte "interessante oplysninger", men mangler fortsat vidner i sagen om drabet på en lille spinkel mand i et naturområde ved Brabrand.
Den 56-årige blev fredag fundet af nogle SFO-børn ved et vandløb ved Holmstrupgård-bebyggelsen.
Manden boede i den modsatte ende af byen, og efterforskerne forsøger blandt andet at finde ud af, hvorfor han befandt sig i området.
- Vi har fået nogle gode interessante oplysninger, og nu vil vi opsøge væresteder og hans omgangskreds, siger vicepolitiinspektør Michael Weiss fra Østjyllands Politi.
Den dræbte havde levet et hårdt liv og så ældre ud end sin alder.
Han var 162 centimeter høj, bar solbriller og havde en sort-hvid kasket på sit skaldede hoved.
Desuden var han iført en mørk vindjakke, blå cowboybukser og sorte sko og havde en grøn taske med sig.
Drabet skete fredag mellem klokken 10 og 13 ved en sti, og politiet håber på at få informationer fra løbere, hundeluftere og andre, der var i området.
- Nogle af de henvendelser, vi har fået, drejer sig om biler og mennesker, og nu skal der ske genafhøringer, siger Michael Weiss.
Forbrydelsen blev begået med kniv. Men motivet er næppe penge.
- Det er ikke et rovmord, det er ikke vores indtryk, siger Michael Weiss.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde