Politiet finder 32.000 ulovlige kanonslag hos brandmand
Sydøstjyllands Politi fandt 32.000 kanonslag hos en brandmand i Sønderjylland i november sidste år. Foto: Free/Colourbox
Free/Colourbox
En sønderjysk frivillig brandmand fik i slutningen af 2016 beslaglagt 32.000 ulovlige kanonslag.
Sydøstjyllands Politi har fundet 32.000 ulovlige kanonslag hos en 41-årig sønderjysk frivillig brandmand.
Det skriver Jydske Vestkysten tirsdag.
Politiet tog ud til mandens hus i Christiansfeld efter et tip om det ulovlige fyrværkeri 20. november sidste år.
Her fandt en specialpatrulje 32.000 små ulovlige kanonslag.
Stationsleder Jan E. Lind fra Tyrstrup Frivillige Brandværn bekræfter over for Jydske Vestkysten, at den 41-årige er frivillig brandmand.
Stationslederen har tidligere ikke villet kommentere, om manden fortsat er brandmand. Tirsdag oplyser han dog til TV Syd, at den frivillige brandmand fortsat er tilknyttet brandstationen.
- Det skete tilbage i november, så vi har ordnet det internt i mellemtiden, siger Jan E. Lind til tv-stationen.
Han vil ikke uddybe, om der har været yderligere konsekvenser for brandmanden.
Politiet efterforsker stadig sagen og undersøger, hvor farlige kanonslagene er. Derfor er det endnu usikkert, hvilken straf brandmanden risikerer at få.
Søren Ipsen, der er chef i i sekretariat og stab, oplyser, at Trekantområdets Brandvæsen, Trekantsbrand, ikke har sanktionsmuligheder over for de frivillige brandmænd.
- Vi har ikke været blandet ind i den her sag. Helt generelt kan jeg sige, at oplever vi en frivillig brandmand, der ikke agerer hensigtsmæssigt, så tager vi en snak med ledelsen derude, siger han til Jydske Vestkysten.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet