Politiet finder flere patronhylstre efter skyderi i Lyngby
Der blev onsdag eftermiddag affyret skud fra en bil mod en anden. Tilsyneladende er ingen blevet ramt.
Nordsjællands Politi rykkede sent onsdag eftermiddag ud til Kgs. Lyngby efter flere anmeldelser om skud.
Anmeldelserne kom omkring klokken 17.15.
- Der skulle være affyret flere skud fra en bil mod en anden bil ved krydset mellem Lundtoftevej og Akademivej. Andre har anmeldt, at to biler kørte vildt i området, fortæller vagtchef Søren Bjørnestad.
Onsdag aften oplyser han, at man har fundet flere afskudte patronhylstre i området. Han vil dog ikke sige, hvor mange man har fundet.
I forbindelse med skyderiet afspærrede politiet et større område omkring DTU.
- Vi arbejder stadig på at finde spor derude, så der er fortsat afspærret og vil være det et stykke tid endnu, siger vagtchefen ved 20.30-tiden.
Om de involverede biler kan han kun sige, at der skulle være tale om en større sølvgrå bil og en lille mørk bil.
Onsdag aften har politiet endnu ikke fået oplysninger om, at nogen personer skulle være ramt af skud.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde