Politiet har afsløret en pistol med ammunition på et værelse i Sandholmlejren.
De to mænd, der bor på værelset, er blevet anholdt og vil blive fremstillet i grundlovsforhør torsdag.
Den ene af de anholdte er den 44-årige Danny Abdalla, der har været leder af banden Den Internationale Klub.
Han lever på tålt ophold. Han er egentlig udvist, men den kan ikke effektueres.
Abdalla, der er libaneser, vurderes at være i livsfare, hvis han vender tilbage til Libanon, idet han angiveligt skal have samarbejdet med den israelske efterretningstjeneste Mossad.
I lokalpolitiet i Hillerød ønsker Kjeld Olesen ikke at udtale sig om identiteten på de to anholdte.
Men han vil gerne fortælle om optakten til sagen.
En patruljevogn fandt onsdag en bil mistænkelig ved Allerød Station. Nogle ting i bilen kunne muligvis være tyvekoster. Chaufføren blev anholdt
- Derefter ransager vi et værelse i Sandholm, og her finder vi en pistol, siger Kjeld Olesen.
De anden værelseskammerat er en mand på 20 år. Begge mænd sigtes for besiddelse af pistolen og ammunitionen.
Danny Abdalla har flere gange udtalt sig til pressen.
Han er blevet idømt otte års fængsel og udvisning for narkohandel i Nordjylland.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker