Politiet finder sprængstof hos narkoman
Nogle gamle detonatorer, der kan være sprængfarlige, har fået Københavns Politi til at evakuere en opgang på Jakob Dannefærds Vej på Frederiksberg. Det mulige sprængstof blev fundet i en lejlighed i opgangen hos en cirka 50-årig narkoman.
- I en lejlighed på Frederiksberg er der fundet noget, der kan være sprængstof. Det er formentlig noget gammelt noget. Det er en forhutlet narkoman, der bor herude, siger den centrale efterforskningsleder Emil Jensen fra Københavns Politi.
En del af Jakob Dannefærds Vej er spærret af, men der er ikke fare for beboerne i området, understreger efterforskningslederen.
- Men de er evakueret fra opgangen, indtil vi har undersøgt, om der er mere i lejligheden. Der er ikke fare for beboere i de øvrige opgange. Men mens vi undersøger lejligheden, vil vi gerne have, at der ikke er nogle mennesker til stede, siger han.
Politiet fik i første omgang en anmeldelse om et indbrud og kom efterfølgende ud til lejligheden, hvor det viste sig, at der boede en psykisk syg mand.
- Lejligheden bærer præg af at være en narkolejlighed. Patruljen kigger rundt i lejligheden, og så kan de se, at der er nogle ting, som de undrer sig over, siger Emil Jensen.
Den psykisk syge narkoman er nu anholdt og kørt til Station Bellahøj. Han vil senere blive fremstillet i dommervagten.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker