Politiet finder to døde i Nordjylland

Mandag skal der foretages en obduktion af to døde personer, som er blevet fundet på en adresse i Nordjylland.

Offentliggjort Sidst opdateret

To personer er blevet fundet døde på en adresse i Nykøbing Mors.

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på det sociale medie X.

Politiet har været i gang med at efterforske dødsfaldene som et mistænkeligt forhold siden søndag formiddag.

De tekniske undersøgelse tyder dog ikke umiddelbart på, at der ligger en forbrydelse bag.

- Vi har ikke yderligere, før der er foretaget en obduktion i løbet af mandag, lyder det på X.

De pårørende er blevet underrettet.

/ritzau/