En sort taske med to skydevåben dukkede op, da Københavns Vestegns Politi mandag aften stoppede S-tog-trafikken og sendte hundepatruljer ud på banelegemet ved Brøndbyøster Station.
Det var ifølge politiet en "borgerhenvendelse", der bragte betjentene på sporet af den sorte taske, som var gemt af vejen i en kabelkasse på selve sporsystemet.
Fundet af de to skydevåben følger en episode få timer forinden, hvor der blev affyret adskillige skud ved en McDonalds-restaurant på den nærliggende Roskildevej.
Om våbnene kan kobles til skyderiet er dog ikke afklaret, oplyser efterforskningsleder Jørgen Isalin.
- Hvorvidt der er sammenhæng mellem skudepisoden og tasken med våben, er det endnu for tidligt at sige, siger han i en pressemeddelelse.
Politiet skal nu have våbnene undersøgt for at fastslå, om de kan kobles til kendte skudepisoder.
I mellemtiden efterlyses vidner, der har set, hvem der har gemt tasken i kabelkassen omkring 150 meter øst for Brøndbyøster station.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker