Politiet følger spor i sneen: Ung mand mistænkes for brand
Staldbygning med maskiner er brændt ned vest for Viborg. Politiet mistænker 24-årig, der nægter sig skyldig.
En 24-årig mand fra Viborg-egnen er mandag blevet anholdt og sigtet for at sætte ild på en staldbygning på et landbrug i Sparkær vest for Viborg.
Det var spor i sneen, der førte politiet på sporet af den unge mand.
- Vi fulgte spor i sneen fra en bil, der er kørt fra stedet, siger vagtchef Sune Espersen, Midt- og Vestjyllands Politi.
Politiet modtog alarmen om branden mandag kort før klokken 15.30, og er opstod hurtigt en mistanke om, at den var påsat.
Branden raserede en staldbygning med landbrugsredskaber, men selv om ilden var kraftig, skete der ikke skade på andre bygninger på bedriften.
Ingen beboere eller husdyr har ifølge politiet været i fare.
Den 24-årige mand, der kommer fra lokalområdet, er sigtet for brandstiftelse og vil formentlig blive fremstillet i grundlovsforhør tirsdag, oplyser vagtchefen.
Der er ikke oplysninger om, hvad hans motiv skulle være, og han nægter sig skyldig.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker