Politiet forbyder Paludan-demonstration på Nørrebro
Københavns Politi har meddelt partiet Stram Kurs, at der ikke må demonstreres til onsdag klokken 12.
Rasmus Paludan får ikke lov til at demonstrere på Blågårds Plads tirsdag.
Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.
Politiet vurderer, at en demonstration i området vil udgøre en fare for den offentlige fred.
Forbuddet gælder foreløbig til onsdag klokken 12. Foruden Blågårds Plads gælder forbuddet i de fire områder, hvor der er blevet indført skærpede strafzoner.
- Konkret skønner vi, det vil medføre en nærliggende risiko for yderligere kriminalitet i form af ildspåsættelse, hærværk og vold mod politiet, skriver politiet i en pressemeddelelse.
Politiet skriver dog, at "vi er indstillede på at overveje alternative lokaliteter og/eller tidspunkter for demonstrationen i dialog med Stram Kurs".
Politiet er desuden tirsdag formiddag i gang med at undersøge et mistænkeligt forhold på Blågårds Plads.
Paludans parti, Stram Kurs, har bebudet en demonstration ved Værebro Bibliotek, der hører under Københavns Vestegns Politi.
Det er uvist, om den demonstration bliver til noget.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned