Politiet forlænger ikke visitationszone i Albertslund
Tirsdag aften udløber visitationszone på den københavnske vestegn. Den bliver ikke forlænget.
Københavns Vestegns Politi vil ikke forlænge en visitationszone i dele af Albertslund, når den udløber tirsdag aften.
Det oplyser politiinspektør Mikael Wern.
Visitationszonen blev oprettet 3. april efter en række skyderier i området. Den udløb 1. maj, men da valgte man at forlænge den til tirsdag klokken 21.
Nu mener politiet, at det ikke er nødvendigt at forlænge den yderligere.
- Men vi følger stadig situationen nøje, fastslår Mikael Wern.
Fra 2. april til 6. april blev der i alt skudt seks gange i Albertslund.
Et hus på Tranehusene 4 var tre nætter i træk centrum for skyderier. Selv om der var folk i huset, blev ingen ramt.
Der blev ligeledes skudt på adressen Bækgården 7. Her blev to gerningsmænd iført mørkt tøj set flygte fra skyderiet på samme knallert.
3. april blev en tilfældig fodgænger ramt i benet i forbindelse med et skyderi.
Og 6. april blev der skudt flere gange mod et hus i Oksens Kvarter. Heller ikke her var der nogen, der blev ramt.
Siden har der ikke været skyderier i området.
Politiet mener, at skyderierne bundede i et opgør om hashmarkedet og har sigtet flere personer i sager med relation til konflikten i det lokale kriminelle miljø.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned