Politiet forsøger igen at få Lalandia-sigtet fængslet
Foto: Claus Hansen, arkivfoto
Claus Hansen, arkivfoto
Den 18-årige mand, som er sigtet for at stå bag weekendens bombetrusler mod Lalandia, skal endu engang fremstilles i grundlovsforhør.
Den 18-årige mand fra Vestlolland, som er sigtet for at stå bag bombetruslerne mod feriecentret Lalandia i Rødbyhavn fredag og lørdag aften i sidste uge, vil i morgen blive fremstillet i grundlovsforhør endnu engang med krav om varetægtsfængsling.
Manden blev anholdt søndag og fremstillet i grundlovsforhør mandag med krav om varetægtsfængsling, men da mente dommeren ikke, at politiets beviser var stærke nok, så i stedet fik den 18-årige opretholdt sin anholdelse i tre gange 24 timer, så politiet kunne få lidt ekstra tid til at finde flere beviser.
Og det mener politiet altså, at man har nu. Vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen siger til folketidende.dk, at de seneste dages efterforskning har bestyrket mistanken mod den 18-årige, og derfor fremstiller man ham igen med krav om varetægtsfængsling.
Søren Ravn-Nielsen tilføjer, at det blandt andet er nogle af politiets tekniske undersøgelser, som man har fået svar på, og som altså styrker mistanken mod den 18-årige.
Søren Ravn-Nielsen vil ikke kommentere sagen nærmere på nuværende tidspunkt, men fortæller, at man fortsat arbejder på efterforskningen. Han tilføjer, at der ikke umiddelbart er noget, der tyder på, at der skulle være andre personer involveret i bombetruslerne.
Ialt er der ifølge politiet tale om tre tilfælde af trusler. Den 18-årige er i øvrigt ikke kendt af politiet i forvejen. Den unge mand nægter sig skyldig.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker