Politiet: Forsvundne Victoria får hjælp til at gemme sig
Østjyllands Politi efterlyser 16-årige Victoria Adelhaid Andersen. Hun beskrives som 160 centimeter høj, spinkel af bygning og med lysebrunt hår. Politiet kan træffes på telefon 114. Foto: Free/Politiet
Free/Østjyllands Politi
Siden politiet tirsdag efterlyste 16-årige Victoria, har Østjyllands Politi modtaget en "håndfuld" borgertip.
For et døgn siden efterlyste Østjyllands Politi den 16-årige Victoria Adelhaid Andersen.
Siden da har politiet modtaget en "håndfuld" borgerhenvendelser, oplyser fungerende politikommissær Lau Kristensen.
Pigen er ikke blevet set siden 12. maj, hvor hun forlod institutionen Ny-Start Markusminde i Sabro vest for Aarhus.
- Vi mener ikke, at der er sket Victoria noget, men vi antager, at der er nogle, der hjælper hende med at holde sig skjult. Og det er strafbart, fordi hun er under 18, siger han.
Lau Kristensen ved ikke, nøjagtigt hvor mange henvendelser politiet har modtaget.
Der har været flere episoder, hvor Victoria Adelhaid Andersen er gået fra institutionen før for at opholde sig hos bekendte.
Det er derfor, at man ikke har efterlyst hende før nu.
Både pigens mor og institutionen har siden hendes forsvinden modtaget mails, der angiveligt skulle være fra Victoria.
Men politiet har mistanke om, at det er nogle andre, der står bag de mails, og at det er dem, der har hjulpet Victoria med at gå under jorden.
Politiet mener, at pigen gemmer sig i Danmark.
- Jeg kan ikke slå mig fast på et område i Danmark, hvor vi tror, at hun er. Men de fleste af henvendelserne, vi har fået, kommer fra Østjylland, siger Lau Kristensen.
- Der er dog ikke noget i de tip, der gør, at vi er kommet tættere på en opklaring, tilføjer han.
Victoria Adelhaid Andersen beskrives som 160 centimeter høj, spinkel af bygning og med lysebrunt hår.
Da hun forlod institutionen, var hun iført en rød dynejakke, lyse jeans og hvide kondisko.
Hvis man har oplysninger om, hvor pigen er, skal man kontakte politiet på telefon 114.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned