Københavns Vestegns Politi har lørdag aften ved 19.30-tiden indledt en politiaktion mod et Bandidos tilholdssted på Mosevej i Ballerup, hvor der ifølge politiet er forsamlet et højt antal medlemmer, supportere og gæster.
- Det er et led i den generelle og koordinerede indsats mod rocker-bandegrupper, forklarer politiinspektør Jørgen Isalin, der har det overordnede ansvar for indsatsen.
Politiet har også etableret visitationszone i området omkring Mosevej, hvor der inden for de seneste dage er fundet skydevåben. Visitationszonen vil blive opretholdt indtil søndag klokken otte.
Københavns Vestegns Politi rykkede ind på lokaliteten i samarbejde med kolleger fra Københavns Politi, Task Force Øst og rocker/bandeeksperter fra Rigspolitiet og resten af landets politikredse samt et antal medarbejdere fra Skat.
- Vi er lige nu i gang med at registrere de tilstedeværende og foretage en ransagning af lokaliteten, hvor vi leder efter våben og andre ulovlige effekter, ligesom vi assisterer Skat med at sikre værdier fra de personer, der har restancer til det offentlige, fortæller Jørgen Isalin.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker