Politi og oprydningsarbejdere er nu færdige med at fjerne det læs, som en lastbil tabte onsdag morgen ved Dronning Alexandrines Bro mellem Sydsjælland og Møn.
Det tabe læs betød, at broen var spærret i cirka halvanden time i tidsrummet mellem klokken 7.30 og 9.
Det var den kraftige vind, der fik fat i lastbilens læs, som endte med at spærre vejen i begge retninger.
- Han kører med et byggemodul på traileren, og så vælter den forholdsvis lette last af, fortæller vagtchef Søren Østervig fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Ifølge vagtchefen er ingen personer kommet til skade ved uheldet. Der er kun tale om materiel skade.
Kun to broer forbinder Møn med Sjælland. Dronning Alexandrines Bro er den hurtigste vej fra hovedbyen Stege, hvis man skal nordpå, for eksempel mod hovedstadsområdet.
- Hvis man ikke kører over Farø, så er der jo kun Dronning Alexandrines Bro, så det er klart, at det betyder noget for morgentrafikken, siger Søren Østervig.
Det er ikke kun Dronning Alexandrines Bro, som har været berørt at blæsevejret. Onsdag formiddag er der fortsat godt sus over Øresund.
Øresundsbroen fraråder lette og vindfølsomme køretøjer at krydse broen på grund af den kraftige blæst.
I det nordlige Tyskland er Femernsundbroen, som man krydser, når man rejser sydpå via Rødby-Puttgarden, spærret for vindfølsomme køretøjer.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker