Politiet gjorde uventet fund på Lolland

Arkivfoto: Jan Knudsen

Politiet var egentlig i gang med at efterforske en helt anden sag, da der pludselig dukkede tyvekoster og ulovlige stoffer op.

Offentliggjort Sidst opdateret

De var egentlig på stedet af helt andre årsager, men pludselig dukkede der en uventet "sidegevinst" op, da polititiet mandag formiddag besøgte en adresse i Nakskov.

Politiet var rykket ud i forbindelse med efterforskningen af en anden sag, men man fandt også en del skunk og lidt hash på adressen samt en elcykel, som viste sig at være meldt stjålet i Nakskov 11. september.

Den 45-årige beboer blev derfor anholdt og sigtet for salg af ulovlige stoffer samt hæleri. Han blev afhørt på politistationen i Nakskov og løsladt igen klokken 21.25, oplyser politiet i dets døgnrapport.