Politiet håber på vidner i sag om død mand i Haderslev
Hvid ladvogn med orange advarselslampe er ikke relevant i sagen om 51-årig mand, siger politiet.
Efter fundet af en livløs mand på en gade i Haderslev fortsætter politiet søndag forsøget på at opklare, hvad der er sket.
Den 51-årige blev kørt på sygehuset, hvor han blev erklæret død.
Lørdag blev en hvid ladvogn med et orange advarselslys efterlyst, men det viste sig senere, at dette køretøj ikke er relevant for efterforskningen.
Det oplyser vagtchef Torben Møller hos Syd- og Sønderjyllands Politi.
Det var en buschauffør, som ved midnat natten til lørdag opdagede den 51-årige mand på Laurids Skaus Gade i Haderslev.
Manden lå på kørebanen, og en af politiets teorier er, at han kunne have fået svære skader efter en påkørsel. Men der er også andre mulige forklaringer.
- Vi vil stadigvæk meget gerne høre fra folk, der har set manden i byen også tidligere fredag aften, siger vagtchef Torben Møller.
Den 51-årige, der var fra lokalområdet, var skaldet og kraftig af bygning.
Søndag vil efterforskerne, der blandt andet har set på videooptagelser fra overvågningskameraer, fortsætte arbejdet med sagen, oplyser vagtchefen.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker