Politiet hæver terrorberedskabet

Ritzaus Bureau og Ekstra Bladets netavis eb.dk oplyste lørdag ved 11-tiden, at politiet på en pressebriefing i København har meddelt, at terrorberedskabet i Danmark er blevet hævet som følge af sagen fra København, hvor store dele af indre by i går blev afspærret efter en mindre eksplosion på et hotel.

Men noget tyder på, at meddelelsen enten ikke nået frem til det lokale politi endnu, eller også vurderes trusselsniveauet lokalt ikke til at være stort nok til, at der er grund til at hæve beredskabet.

Vagtchefen hos Sydsjællands og Lolland-Falster Politi oplyste i hvert fald kort før klokken 11.30 til folketidende.dk, at man er bekendt med situationen i København, men at man ikke har gjort nogen ekstra tiltag lokalt i den anledning.

Manden, der menes at stå bag eksplosionen på det københavnske hotel ventes at blive fremstillet i grundlovsforhør engang efter klokken 14 lørdag, oplyser Ritzau.
Politiets Efterretningstjeneste siger ifølge Ritzau, at omstændighederne i sagen peger i retning af et mislykket terrorangreb.

Foto: Rulle Marie på vej ind i Ørstedparken i København i går.

Politiet oplyser, at terrorberedskabet i Danmark er hævet efter eksplosionen på et hotel i København. Lokalt er der dog ikke gjort noget ekstra.

Offentliggjort Sidst opdateret