En vaks tankpasser fra Assens hjalp søndag politiet på sporet af en flugtbilist, der natten til søndag påkørte og dræbte en 46-årig mand på Fåborgvej.
Flugtbilisten har været efterlyst i medierne, og det fik den lokale tankpasser på OK-tanken i Assens til at køre på arbejde for at gennemse videoovervågning på stedet.
Tankpasseren opdagede en hvid Toyota Avensis, der svarede til den efterlyste, oplyser vagtchef Niels Erik Nymark fra Fyns Politi.
Politiet fik hurtigt identificeret og anholdt føreren af flugtbilen, og der er tale om en 23-årig mand fra lokalområdet.
Han har ifølge Niels Erik Nymark erkendt de faktiske forhold og bliver mandag fremstillet i et grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.
Det 46-årige trafikoffer blev ved et-tiden fundet hårdt kvæstet af en taxichauffør. Han blev straks bragt til sygehuset, men døde et par timer senere af sine kvæstelser.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker